Vi glæder os til at åbne dørene til vores årlige påskeudstilling på Fuglsøcentret. Stor fællesudstilling med temaet "Forår" samt 15 separate udstillinger. Fernisering: 16. april kl. 17.00. Åbent: 17. – 21. april kl. 10.00 – 17.00. Entré 30 kr.

På Syddjurskunstnernes påskeudstilling 2025 er ”FORÅR” temaet til den fælles udstilling i den store sal Ovalen.
Med forårets komme sker der en fornyelse. Naturen vågner til nyt liv og mennesker føler sig fornyet og forynget.
For en kunstner er ethvert nyt værk, enhver ny udstilling en fornyelse, et forår.
Men ligesom et træ ikke forandres fuldstændigt ved forårets komme, ændrer kunsten sig heller ikke til at blive noget helt andet. Træet får nye blade, men det vokser kun lidt, år efter år.
Ethvert kunstværk er nyt, men det er stadig den samme person der har frembragt det. Der er tale om en gradvis vækst, men foråret er altid et frisk pust.
Lad os sammen fejre foråret og følge væksten hos de 28 Syddjurskunstnere som viser deres værker, deres forår, på denne udstilling.
Disse kunstnere udstiller i Ovalen
Billedkunst: Annette Hoff-Jessen - Dorte Rasmussen - Elín Stefánsdóttir - Erik Reinert - Hans Clausen - Helga Kristmundsdóttir- Helle Bendorff - Ingerlise Vikne - Joanna Persson - Kirsten Tvilum - Lisbeth Graae - Magda Høgh - Pernille Krogh - Simon Aaen - Uffe Stadil Christoffersen - Ulrike Dossmann - Winnie Meisler
Keramik: Birthe Rågård - Helle Rittig - Jac Hansen - Jørgen Hansen - Karen Winther - Malene M. Hansen
Skulptur: Trine Guld
Papirkunst: Jette Nørregård
Tekstilkunst: Annette Bredstrup
Billedskærer: Povl Kjer
Separate udstillinger
15 af kunstnerne har desuden separate udstillinger på Fuglsøcentret i Påsken, og de vil være til stede under hele Påskeudstillingen. Så der er rig mulighed for at få en dialog med kunstnerne og se et udvalg af deres øvrige arbejder.

Billedkunstner Lone Kaalby har malet billedet “Mit Forår”, som anvendes til plakat og folder i forbindelse med temaudstillingen “Forår” 2025.
Her kan du downloade vores Temahæfte og Plakat som pdf. Plakaten må du meget gerne printe ud og hænge op, hvor du tænker, det giver mening.